Gravid massage

Gravid massage: Alt du skal vide inden du booker en behandling (2020)

At være gravid er en helt unik tilstand. At skabe og bære et lille barn i livmoderen er et smukt, men samtidig hårdt projekt for både krop og sind. Men der er flere ting du skal være opmærksom på, inden du booker en tid. Man skal nemlig tænke sig om inden man vælger til at massere sin gravide mave.  I denne guide kommer vi hele vejen rundt om alt hvad du skal at vide om gravid massage, så du trygt kan bestille en tid.

Den gravide krop gennemgår store forandringer, og de fleste kvinder vil på et eller andet tidspunkt i løbet af deres graviditet mærke disse forandringer. Det kan f.eks være i form af væskeophobninger, tunge og trætte ben, opspændthed, hovedpine, lænde- eller bækkensmerter. 

Selvom du ingen gener har, kan du også sagtens forkæle dig selv med en graviditetsmassage, da du med sikkerhed vil opleve øget velvære efter behandlingen.

Mange gravide oplever desuden at få en bedre søvn efter at have modtaget graviditetsmassage, da massagen nedsætter stressniveauet i både krop og sind. 

Hvad er gravid massage?

Gravidmassage er en blid helkropsmassage, som er specielt designet til den gravide krop og de belastninger, der kan opstå under en graviditet. Den specialdesignede gravidbriks gør det muligt at ligge på maven, hvilket i sig selv kan virke lindrende på en belastet lænd.

Massagen har en afspændende og smertelindrende effekt på kroppens muskler og led og stimulerer desuden de gode anti-stress hormoner, som gavner både mor og barn. Regelmæssig massage gavner desuden blodomløbet, væskecirkulationen og forbedrer søvnkvaliteten.

Gravidmassage kan udføres som en fod- og benmassage, en siddende rygmassage eller en massage af hele kroppen.

Massageformen vælges ud fra den gravide kvindes behov, men også ud fra, hvor  meget tid, der kan afsættes til massagen.

Gravidmassage er som udgangspunkt en meget blid og befordrende massage, som blandt andet afslapper og beroliger den gravide kvinde, men den kan suppleres med en mere dybdegående massage til afhjælpning af eksempelvis ødemer og muskelrelaterede smerter.

Gravid massage udføres normalvis af jordemødre, fysioterapeuter eller massageterapeuter med specialuddannelse.

gravid massage af jordemoder

Sådan foregår en gravid massage

Inden man har fået sin første graviditets massage kan det være vanskelligt at forestille sig hvordan jordemoderen eller behandleren masserer den gravide krop. 

Men bare rolig. I nedenstående video kan du se hvordan en graviditetsmassage foregår. Anette Krogh fra Nordlys har på fineste vis optaget en kort video som præsenterer hvordan en typisk gravid massage foregår.

Hvorfor har min gravide krop brug for massage?

Din krop forander sig. Meget. Men hvad sker der helt præcist?

Dit bindevæv og dine led bliver løsere

Fra omkring uge 10 begynder kroppen at udskille hormonet relaxin. Hormonet har en blødgørende virkning på alt bindevæv i kroppen. Det gør kroppen, så bækkenet bliver forberedt på, at kunne give efter, når du føder.

Bivirkningen er dog, at alt andet bindevæv i din krop også bliver blødere end normalt.

Dette medfører at led kan skride, gå af led eller bliver uhensigtsmæssigt smidige. Det er især ved korsbenet på bagsiden af bækkenet og på forsiden ved symfysen, at bækkenet og kroppen forandres signifikant.

Trykket på dine led og din lænd øges 

Trykket på kroppens led øges i takt med at tyngdepunktet i kroppen ændres, mens maven vokser.

Dette kan give uhensigtsmæssige svaj i lænden fordi man kompenserer for at kunne holde balancen.

Samtidigt udsættes kroppens øvrige led for en ekstra belastning i takt med at barnet vokser. De led som bliver ekstra belastet har brug for at blive rørt og masseret.

Din krops naturlige lymfedrænage bliver mindre effektiv

Benene og resten af kroppen kan hæve under graviditeten som et resultat af, at kroppens naturlige lymfedrænage bliver mindre effektiv.

Samtidigt begynder kroppen at tilbageholde mere vand under graviditeten.

Massage kan hjælper kroppen med at komme af med overskudsvæske der er ophobet i kroppen.

Dit bækken løsnes og belastes

Bækkenet belastes ekstra under graviditeten.og der sker store forandringer i bækkenet og underlivet.

Disse forandringer kan medføre uhensigtsmæssige spændinger og under graviditeten kan der opstå spændinger forskellige steder i bækkenet. Massage af bækkenet kan hjælp imod disse spændinger.  

Kilde: Massagecentret

Hvordan ligger jeg under massagen?

Mange kvinder finder det fra starten af graviditeten ubehageligt at ligge på maven.

Efter midten af graviditeten finder mange gravide det også ubehageligt at ligge på ryggen, da den øgede vægt fra livmoderen ligger ekstra vægt på den vene, der fører blodet fra dine ben til dit hjerte.

Samtidig kan det også være svært for jordemoderen eller behandleren at løsne op i rygmuskulaturen, når du er rygliggende.

Derfor vælger mange jordemødre, fysioterapeuter og andre fagpersoner at at bruge en speciel graviditetsbriks, hvor der er udhulet til maven, således at den gravide kan være maveliggende. 

Derfor kan en graviditetsbriks være en god idé

Den gravide skal ligge behageligt under massagen. Derfor foretrækker mange en graviditetsbriks.

Der findes brikse med hul til maven, og for mange gravide kan det være dejligt at ligge på maven under massagen. 

Det kan dog veksle i løbet af graviditeten, så det føles bedre at ligge på siden eller halvsidde i en sækkestol. En dygtig fagperson vil kunne hjælpe dig til rette uanset hvilke behov du har. 

Nogle massører vil mene at en graviditestsbriks er en dårlig idé fordi tyngden vil trække din mave nedad og lægge et ekstra pres på din rygsøjle. I stedet anbefaler de, at du som gravid ligger på siden, hvilket også kan give en bedre adgang til lænden, der ofte er hårdt ramt pga. den ekstra vægt. RaskRasks massører bruger f.eks ikke graviditetsbrikse.  

briks til gravid massage

Massage anbefales under hele graviditeten

Der er mange holdninger til hvornår gravide må få massage.  Generelt siges det, at alle gravide kan tåle at få massage medmindre der er stærke kontraindikationer.  

Massagen skal selvfølgeligt tilpasses den gravides krop, men tages der hensyn, kan alle have gavn af massage uden at frygte. Derfor kan du, teknisk set, modtage massage under hele graviditeten. 

Der kan endda være fordele ved massage så sent som i 8. og 9. måned, da det er med til at afstresse din krop, så den bedre kan slappe af og samle kræfter til fødslen.

Hvad siger eksperterne?

Spørger man Bente Nørgaard, jordemoder og massageterapeut med 15 års erfaring indenfor gravid massage eller Gitte Theil, massageterapeut og fødselshjælper, er beskeden krystal klar i deres artikel om gravid massage:

“Som gravid kan man få massage gennem hele graviditeten – fra det første tegn på graviditet og til fødslen går i gang. Ja, og endnu bedre også under fødslen.”

Gravide må få massage under hele graviditeten og der gælder de samme forholdsregler som ved alle andre massager.

Gravide er blandt dem der har størst behov for massage. Det er også den gruppe der får størst gavn af massagen, fordi mange af belastningerne kan afhjælpes af en fagperson med speciale i gravide.

Massage anbefales derfor under hele graviditeten, hvis mor og barn skal have de bedst mulige betingelser. Men vær opmærksom på, at mange jordemødre og  behandlere tilbyder gravidmassage efter graviditetsuge 12.

Rådfør dig med en læge hvis du er i tvivl

Der kan selvfølgelig være tilfælde, hvor man anbefaler at du venter, eller afholder dig fra at modtage massage. 

Har du f.eks bækkenløsning, feber eller andre lignende komplikationer, bør du undlade massage indtil du har rådført dig med din læge.

Er det sikkert at få massage under graviditeten?

Ja, det er generelt helt sikkert at få massage under graviditeten, når du får massage af en massør med viden om gravidmassage.

Men der skal selvfølgeligt tages ekstra forholdsregler, hvis der er komplikationer eller historik med ufrivillig abort hos den gravide.

Er du i tvivl om din specifikke situation, skal du konsultere med din læge.

Gravid massage lindrer graviditetsgener og øger velvære

Under en graviditet gennemgår kroppen store forandringer fysisk såvel som psykisk. Mange kvinder oplever gener i takt med at maven vokser og tynger.

Det er blevet almen viden at graviditetsmassage kan have en lindrende virkning på generne som fx væskeophobninger i kroppen, hovedpine, bækken- og lændesmerter. 

Men kan det virkelig passe?

Det siger forskningen

En amerikansk undersøgelse refereret i Journal of Psychosomatic Obstetrics & Gynecology fra 1999 understøtte gravid massagens effekt med forskningsresultater og evidens. 

Undersøgelsen påviste  hvordan 26 tilfældigt udvalgte kvinder, der modtog 20 minutters massage to gange om ugen i fem uger, oplevede og udviste mindre bekymring, bedre humør, bedre søvn og færre rygsmerter end en tilsvarende kontrolgruppe, der ikke havde fået massage.

Man kan altid diskutere undersøgelsens metode og validitet og  om resultaterne kan overføres direkte til Danmark. Omvendt vurderes undersøgelsens kvalitet som god af danske eksperter og der er derfor god grund til at tro på gravidmassagens effekt.

Det siger eksperterne

Massage afhjælper gener. Det gælder graviditetsgener som bl.a. væske i kroppen, lænde- og bækkensmerter. Gravid massage kan også afhjælpe angst eller nervøsitet omkring den forestående fødsel.

Nordlys.dk, ét af Danmarks førende uddannelsessteder for graviditetsmassage, er de ikke i tvivl om gravid massagens effekt: 

“Udover de mange forebyggende effekter kan massage også have en afhjælpende eller lindrende virkning på graviditetsgener som søvnløshed, hævede fødder og fingre, lægkramper, ødemer, bækken- og lændesmerter, hovedpine og fordøjelsesbesvær m.v.”

Spørger man Bente Nørgård, jordemoder med speciale indenfor gravidmassage og undervisning i gravidmassage, er hun enig. Hun udtaler sig i en artikel bragt af Jordemoderforneningen:

“Massage afhjælper væske i kroppen, lægkramper, bækken- og lændesmerter, spændingshovedpine, dårlig søvn og fordøjelsesbesvær. Massage hjælper desuden mod mere psykiske gener som angst, stress og nervøsitet.”

Dette skyldes, ifølge Bente Nørgård, at massagen hjælper gravide til at komme i kontakt med dem selv og deres krop, og at de gennem en øget kropsbevidsthed opnår en bedre psykisk balance. Den øgede kropsbevidsthed gør også gravide mere sensitive over for barnet, og de oplever derfor en større kontakt med deres barn. Gravidmassage hjælper derfor også til at styrke mor-barn kontakten. 

Eksperterne i Danmark er i et stort omfang enige omkring fordelene ved gravid massage. Gennemgående er konklusionen, at der kan være mange fordele ved at få regelmæssige massagebehandlinger, imens du er gravid.

Nysgerrig efter flere fordele ved massage til gravide? Vi har opsummeret de vigtigste grunde til hvorfor gravide bør overveje gravid massage. Læs “5 gode grunde til at få gravidmassage” her

Behøver jeg at have stærke smerter eller gener for at få gravid massage?

Nej. Mange vælger også en time på briksen simpelthen for at gøre noget ekstra godt for sig selv og sit barn.

Massage er en stund, der giver rum og ro til en dybere kontakt mellem dig og dit barn. Allerede inden dit barn er født, kan du her gøre noget godt for jer begge.

Det, der gavner dig, gavner dit barn!  

gravid massage metavita

Det skal du være opmærksom på inden du booker en behandling

Mange kan lide massage som går i dybden og hvor der bliver »gået til makronerne.« 

Men når man er gravid, risikerer man at få mere ondt af én for voldsom behandling og du risikerer også at at få det skidt.

Bente Nørgaard, jodemoder og massageterapeut med 15 års erfaring slåst fast: “Massage til en gravid skal være blid, nænsom og langsom. Der er så mange fysiske og psykologiske processer på spil i graviditeten, og massagen skal være befordrende for disse processer, ikke provokerende.”

Du skal også være opmærksom på hvem du lader dig behandle af.  Hvis du vil være sikker på at få en god oplevelse, skal du finde en erfaren jordemoder, fysioterapeut eller massageterapeut, som har specialiseret sig i at give gravide massage, dvs. én der har uddannelse i det felt  og ikke bare én, der har en briks med hul til maven.

Hos en jordemoder, fysioterapeut eller massageterapeut med speciale i gravide vil du også finde støtte og muligheder for behandling af de fleste graviditetsgener og problemstillinger.

Derfor er det en god idé at have gjort sig nogle tanker om hvilken behandler man ønsker og hvad dit behov er. 

Du kan f.eks undersøge om:

  • Massagen udføres på en speciel udformet gravidbriks? 
  • Har jordemoderen eller behandleren et specialkursus i gravidmassage?
  • Hvilke produkter anvender jordemoderen eller behandleren på min krop? 

Til dig som har særlige behov

Hos de fleste fagpersoner  kan man efter aftale fokusere på særlige områder eller efter dit ønske. 

Det kræver af dig, at du fortæller din jordemoder eller behandler omkring dit særlige ønske så de har mulighed for at forberede sig.

Gravid massage med tørklæde (rebozo massage)

Har du nogensinde hørt om rebozo massage?

Rebozo betyder “tørklæde” og er en gammel behandlingsform, som stammer fra de gamle indianere i Mexico.

Ved Rebozo massage vikles et bredt tørklæde omkring kvindens hofter og lænd, hvorefter hun rokkes/vugges i forskellige stillinger.

Massagen bruges til at afspænde muskulaturen i bækkenet, og dermed skabe de bedste betingelser for at barnet kan søge korrekt ned i bækkenet.

Ved Rebozomassage vikles et bredt tørklæde omkring kvindens hofter og lænd, hvorefter hun rokkes/vugges i forskellige stillinger. Rebozomassage er ideel til afspænding af bækkenets muskler og led, hvilket har en smertelindrende effekt på ryg-, lænde-, og bækkensmerter.

Desuden kan Rebozo anvendes, hvis barnet har indstillet sig uhensigtsmæssigt i bækkenet. Står barnet fx med numsen nedad, så kan rebozoen ryste barnet lidt fri af bækkenindgangen, således at barnet kan indstille sig på en ny og mere hensigtsmæssig måde. Rebozo er en helt speciel massageform, som absolut skal prøves.

Kilde: Babyinstittutet.

Læs indlægget “5 gode grunde til at få rebozo massage som gravid” her.

gravid kvinde får rebozo massage af jordemoder

Hvad koster gravid massage?

Priserne varierer efter varighed af massagen og hvorhenne i landet man befinder sig. Ligesom alt andet, er priserne i Købehavn lidt højere end i Jylland.

Typisk varer en graviditets massage  45-90 minutter afhængig af fagpersonen., 

Typisk ligger prisen for 60 minutter massage på 700,- /60 min.  i Københavns området og omrking 500,- /60 min. i Jylland og på Fyn. 

Hvor kan jeg finde gravid massage?

Gravid massage  bliver udbudt af mange forskellige behandlere idag. Mange private fagpersoner som f.eks jordemødre, fysioterapeuter eller massage terapeuter tilbyder graviditetsmassage

Man kan normalt finde en beskrivelse af behandlingen samt priser på fagpersoneners hjemmeside.

Det kan dog være en større opgave at skulle finde og sammenligne behandlere i dit lokalområde. 

Det kan også være svært at vurdere kvaliteten af massagen på forhånd ud fra en beskrivelse eller billeder. 

Derfor har Tumlino gjort det nemt at finde, sammenligne og booke gravidmassage fra behandlere online.

Vi har samlet alle gravid massager på én platform, så det er nemt for dig at vurdere indhold, sammenligne priser og samtidig se hvordan andre gravide har anmeldt massagen hos den enkelte fagperson. 

gravid massage tilbud

Kan jeg booke gravid massage online?

Ja – og det er ganske nemt.

Når du har fundet den ønskede behandling på Tumlino.dk, kan du se hvilke ledige tider den ønskede behandler har og vælge et tidspunkt som passer dig.

Du kan også betale online med det samme og sikre at den ønskede tid bliver reserveret til dig.

gravid massage online booking på tumlino

Sådan finder du behandlinger på Tumlino

Massage i din graviditet er én type behandling. Der findes rigtig mange andre typer behandlinger også.

Det er heldigvis ret nemt at finde dine lokale tilbud på tumlino.dk

Vi har lavet en lille video som beskriver de få trin ret godt.

Husk på, det er helt gratis at oprette en profil samt at booke og betale igennem Tumlino.

Kan jeg få i tilskud fra Danmark til gravid massage?

Man kan ikke modtage refusion fra Sygeforsikring Danmark ved massage.

Men nogle jordemødre tilbyder gravidmassage som en udvidet jordemoderkonsultation og i sådanne tilfælde yder Sygeforsikringen Danmark tilskud med 30 %.  

Du kan læse mere om tilskud på private fagtilbud fra Jordemødre her.